Gir slang rizz?

I dag er slang på sociale medier ikke kun forbeholdt ungdommen. Selv 'seriøse' brands drager fordel af at omfavne det.

Slang, og det sprog vi taler på tværs af generationer er i konstant udvikling, og vores sprog udvikler sig nærmest lige så hurtigt som de trends der findes på platformene. Så hvorfor bør selv seriøse brands overveje at omfavne slang, når de poster på sociale medier?

En veludført anvendelse af slang kan være en kraftfuld differentieringsfaktor i det overflødighedshorn af content på sociale medier. Ved at skille sig ud gennem unikke og iøjnefaldende sprogbrug kan et brand skabe en mindeværdig identitet, der skiller sig ud fra konkurrenterne.

Et godt eksempel på en virksomhed, der benytter sig af slangord i en passende kontekst er Duolingo. Den populære sprogindlæringsapp har integreret slangudtryk på en naturlig måde, da hele appens koncept er baseret på at lære et nyt sprog.

Det er dog ikke altid risikofrit at bruge slang. Hvis det føles påtvunget eller malplaceret i konteksten til dit brand, vil det anses som utroværdigt eller som et billigt “trick” til at virke ung med de unge. Det er derfor afgørende, at virksomheder undersøger hvilke slangord de vil anvende og sørger for, at de er passende i den kontekst de anvendes i.

steve-buscemi-meme

Brugen af slang kan være en effektiv måde for 'seriøse' brands og produkter at engagere deres målgruppe på en autentisk og relaterbar måde. Ved at tale målgruppens sprog kan virksomheder skabe stærkere forbindelser, differentiere sig selv og forblive relevante i en stadigt skiftende kulturel atmosfære.

For brands er TikTok en god mulighed til at bruge slang. Forbrugere bruger sociale medier til at blive underholdt, så hvis dit brand ikke kan formå at underholde brugerne så er de allerede scrollet væk. De største profiler på TikTok bruger allerede slang i deres markedsføring på platformen og vi har også set eksempler på danske virksomheder som Spejder Sport bruge det.

Vil du vide mere om at bruge slang i din markedsføring?